Velkommen til Mindfulkrop

Et sted for kvinder, der længes efter ro, balance og kontakt til kroppen.

Hos MindfulKrop finder du en helhedsorienteret tilgang til velvære, hvor krop, åndedræt og sind hænger sammen.

Mindfulkrop hjælper med at give slip på spændinger og finde ro i nervesystemet – gennem massage, nærværende behandlinger, mindfulness og meditation.

Hvem står bag?

Kristine Henriksen

Ejer og behandler

Lidt om mig

Min passion er at arbejde med krop og sind som en helhed.
Mit arbejde bygger på solid faglig viden om kroppen og nervesystemet, opnået gennem uddannelser og kurser inden for fysiurgisk massage, triggerpunkter og mindfulness – kombineret med mange års praktisk erfaring.

Samtidig er min tilgang formet af det, jeg selv har erfaret gennem arbejdet med min egen krop. Den erfaring har givet mig en mere præcis forståelse af, hvad der faktisk virker i praksis, og det er den forståelse, jeg tager med mig i mit arbejde med andre.

Jeg er uddannet fysiurgisk massør og har specialiseret mig i arbejde med spændinger og triggerpunkter. Derudover er jeg certificeret i mindfulness og har arbejdet med mindfulness og meditation i mange år.

Da jeg selv blev ramt af stress for nogle år siden, mærkede jeg tydeligt, hvordan kroppen begyndte at sige fra, og hvordan spændinger, uro og mental træthed langsomt tog mere og mere plads.
Samtidig blev fornemmelsen af at være hjemme i min krop svagere, og på et tidspunkt stod det klart for mig, at noget måtte ændre sig. Jeg begyndte derfor at arbejde mere med mig selv – med mit sind, min bevidsthed og min måde at være i kroppen på.

Det arbejde og den erfaring ændrede min måde at være i livet på.

I dag arbejder jeg helhedsorienteret med kroppen, nervesystemet og opmærksomheden samlet.
Gennem arbejde med musklerne og de steder, hvor spændinger sætter sig, hjælper jeg kroppen til at give slip.
Når de muskulære spændinger mindskes, bliver det muligt at slappe af – både fysisk og mentalt.

Certificeret inde for mindfulness

En officiel certificering, der garanterer professionel vejledning i mindfulness, som fremmer mental klarhed og balance.

Uddannet Lægeeksamineret fysiurgisk massør

Denne uddannelse bekræfter vores ekspertise i massagebehandlinger, der fremmer afspænding og fysisk velvære.

Diplom
i Japansk Lifting

Gennemført kursus i japansk lifting, der dokumenterer faglig viden og praktiske teknikker inden for naturlig ansigtsbehandling med fokus på afspænding og balance.

Diplom i Triggerpunktmassage

Gennemført kursus i triggerpunktbehandling, der dokumenterer faglig viden og praktiske teknikker til at arbejde med muskulære spændinger og ømhed.

Overholder GDPR og klientfortrolighed

Vi beskytter dine oplysninger og sikrer fuld fortrolighed for et trygt og respektfuldt samarbejde.